Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Fællesaftale mellem Lodbjerg og Nymindegab - vi løfter i flok


Sidst opdateret: 24.10.17

Fællesaftalen om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg - Nymindegab

Efter orkanen i 1981 stod det klart, at den daværende kystbeskyttelsesindsats ikke var nok til at sikre en stærk kyst. Det skyldes, at kysten næsten alle steder er under havets erosion, så kysttilbagerykningen vil være mellem en og otte meter om året, hvis der ikke bliver kystbeskyttet.

Derfor indgik de daværende kystkommuner, Ringkøbing Amt og staten i 1983 en femårig økonomisk aftale om kystbeskyttelse. Der har siden været indgået femårige fællesaftaler, og udarbejdet flere rapporter. F.eks. Vestkysten 2008 og Vestkysten 2011, midtvejsrapport og Statusrapport 2013.
 
Den nuværende fællesaftale løber i en fem-årig periode fra 2014 til 2018.
Målsætning for tilbagerykning 2014-2018
Målsætning for tilbagerykning 2014-2018
Grundlaget for aftalerne er en målsætning om hvordan kystprofilet fra klittop til seks meters dybde skal udvikle sig.

Det er en sideordnet målsætning, at sikkerheden mod gennembrud af klit eller dige til de lavtliggende områder i baglandet skal være høj.

På hele strækningen skal kysten kunne klare en storm, der i gennemsnit optræder med 100 års mellemrum. Ud for Thyborøn er kravet en 1000 års storm.

Der vil derfor kunne ske oversvømmelse af baglandet, hvis kysten rammes af en endnu hårdere storm.

For at sikre, at der i en sådan situation ikke vil ske tab af menneskeliv, er der et Stormflodsberedskab.

Målsætningen nås ved at tilføre kystprofilet sand som erstatning for det sand, som bølger og strøm fjerner. Det vil sige, at erosionen så sker i fodringssand og ikke i den bagvedliggende kyst.

Midtvejsrapport

Den nuværende Fællesaftale mellem kystkommunerne og staten om kystbeskyttelsen på strækningen Lodbjerg – Nymindegab gælder for perioden 2014-18. De første tre år af perioden er således gået ved udgangen af 2016, hvor en midtvejsrapport blev udarbejdet.

Se rapporten under Filer. 

Fællesaftalernes effekt

Fællesaftalerne har gennem årene været en stor succes, fordi der ikke siden den første aftale blev indgået har været gennembrud af klitterne og oversvømmelse af baglandet.

Selv ikke stormen i december 2013 gav gennembrud af klitterne, og mange steder er kysttilbagerykningen stoppet.
Vi har visualiseret, hvordan klitskræntens beliggenhed har bevæget sig fra 1983 og til 2011, og hvor klitskrænten ville være i dag, hvis ikke der var foretaget kystbeskyttelse udfra den naturlige tilbagerykning af kystprofilet fra klittop til seks meters dybde.

Udgangspunktet er de linjer med ca. en kilometers mellemrum, hvor Kystdirektoratet hvert år måler kystprofilet op.

Af hensyn til visualiseringen er der interpoleret mellem punkterne med en lige linje.

Visualiseringen er gemt i en fil, Effekten af Fællesaftalen, som kan ses ved at åbne den i programmet Google Earth, som frit kan downloades.
Et af eksemplerne fra ovenstående fil med den synlige effekt af fællesaftalerne om kystbeskyttelse, har vi prøvet at visualisere ved tre linjer på nedenstående billede. Billedet er fra Vejlby Klit.
  • en blå linje som viser hvor klitskrænten var i 1983
  • en grøn linje som viser hvor den var i 2011
  • en rød linje som viser, hvor den ville have været, hvis ikke vi havde kystbeskyttet
Vejby: Blå linje viser klitskrænten 1983, grøn linje viser klitskrænten 2011 og rød linje viser klitskrænten uden kystbeskyttelse
Vejby: Blå linje viser klitskrænten 1983, grøn linje viser klitskrænten 2011 og rød linje viser klitskrænten uden kystbeskyttelse
Herunder et rigtigt fotografi fra Vejlby, januar 2012. Den røde streg angiver, hvor klitskrænten ville have været uden kystbeskyttelse:
Vejlby, januar 2012. Den røde streg indikerer hvor klitskrænten ville være uden de sidste mange års sandfodring
Vejlby, januar 2012. Den røde streg indikerer hvor klitskrænten ville være uden de sidste mange års sandfodring

Sandfodring både på revle og på strand

Hver gang Kystdirektoratet har indgået en fællesaftale, har vi fastlagt et overordnet niveau på, hvilke strækninger, der skal sandfodres de enkelte år og hvordan.

Vi tilstræber at fodre med 60 % af mængden udenfor kystlinjen og 40% indenfor kystlinjen for at få den optimale effekt af sandfodringen.

Vi sandfodrer uden for kystlinjen, for at få det meste af bølgernes energi og kraft fjernet, ved at tvinge dem til at bryde på en revle, som vi har fodret op.
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark